Södras miljøarbejde strækker sig hele vejen fra frø til færdigt produkt. Allerede på planteskolen, inden frøet sås er hensynet til miljøet en naturlig del af arbejdet. Dette fortsætter i skoven og under transporterne til savværkerne.
Under forædlingen på fabrikkerne og under transporten til kunderne har et systematisk miljøarbejde høj prioritet. De færdige produkter må heller ikke kunne skade miljøet, når kunden har taget dem i brug.
Södras miljøengagement er langsigtet og omfatter hele kredsløbstankegangen.
I hele Södra findes et udtalt engagement omkring miljøspørgsmål. Medlemmer og medarbejdere arbejder sammen med kunder og leverandører for at finde løsninger, der mindsker miljøpåvirkningen. Et effektivt miljøarbejde forudsætter at alle påtager sig et ansvar og samarbejder.
Ikke mindst i vores branche, som er afhængig af skovens fortsatte tilvækst, er det en livsnødvendighed at være forgængere i arbejdet med at skabe et bæredygtigt miljø.
I Södra Interiörs virksomheder tilstræber vi at påvirke miljøet så lidt som muligt.
Vi har opbygget og implementeret et certifiseret miljøstyringssystem nemlig
ISO 14 001. Biprodukter i form af spåner og flis presses til brændselsbriketter eller bruges som strøelse til dyr.
Råvaren, som vi anvender, er i så stor udstrækning som muligt nær-produceret for at undgå lange transporter.